Han var en type, der kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste
.
Han havde øjne som is, fedtet hår og gule tænder. Når han åbnede munden, så man lige ind til en blålig tunge, og det lugtede fælt
.
Nå, men han var altså flyttet ind i huset ved siden af Viktor. Og Viktor havde ikke tænkt sig at lade sig skræmme af hans fæle udseende. Han gik op til døren og bankede på. Bank, bank! Han ventede. Han syntes, han kunne høre lyde derinde, men han var ikke sikker
.
Bank, ba...! Pludselig blev døren revet op, og Viktor kom til at slå hånden ind i brystkassen på naboen
.
"Ikke en god start!", tænkte Viktor, da han gik to skridt tilbage
.
Allerede nu vidste han, at det her var en historie, der under ingen omstændigheder ville ende godt
.